Børn og Unge i Århus Kommune har valgt Pluss Leadership til at medvirke i en omfattende kultur- og værdiproces.
Pluss Leadership vil gå til opgaven med en metodisk tilgang, der blandt andet trækker på inspiration fra teaterverdenen.
Instruktørens måder at sætte en scene for en begivenhed på og fortælle en historie, der udføres af skuespillere i forskellige roller, er efter Pluss Leaderships erfaringer en effektfuld metode til at skabe en fælles ramme og fortælling om forandringer i organisationer.
- Vi ser kultur- og værdiprocessen i Børn og Unge som en begivenhed, der kan håndteres som en fortælling med udvalgte og effektive virkemidler. En omfattende begivenhed, der skal ledes i en god ramme og med indbygget kompetenceudvikling. Det er her vi vil bringe begivenhedsledelse og berettermodellen i spil, siger direktør Jan Nørgaard Knudsen.
Børn og Unge i Århus Kommune har cirka 15.000 medarbejdere, som er blevet bragt sammen fra tre tidligere afdelinger. For at styrke sammenhæng og tværfaglighed har ledelsen valgt at sætte fokus på kultur, adfærd og normer - både i det interne samarbejde og i mødet med børn, unge og forældre.
Et korps af internt udvalgte kulturmedarbejdere vil få til opgave at bistå ledelsen og gøre deres til, at kultur- og værdiarbejdet bliver vel modtaget og indarbejdet i alle hjørner af den store organisation.
Kontakt
Chefkonsulent Bente Strøier M: 2070 6718 - E: bs@pluss.dk

Flere nyheder

