Pluss faciliterer indiansk visdomsråd på Folkemødet 2012 – en folkelig mulighed for at påvirke uddannelsespolitikken.
Uddannelsesminister Morten Østergaard indkalder til indiansk visdomsråd for at få et folkeligt input til en bedre talentudvikling i den danske skole og uddannelsessektor. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at give unge mulighed for - og lyst og vilje til - at dyrke deres talent fuldt ud?
"Det første folk havde spørgsmal og de var frie, det næste folk havde svar og de blev fangne af deres svar" - Gammelt Indiansk ordsprog. Visdomsrådet var indianernes folkemøde, Her mødtes folket på tværs af generationer for at blive klogere på et tema, der vedrørte befolkningens ve og vel. Under Folkemødet vil uddannelsesminister Morten Østergaard og undervisningsminister Christine Antorini sætte fokus på, hvordan vi bliver bedre til at få det meste og det bedste ud af vores børn og unges talent og potentiale. I Folkemødets ånd indkalder Morten Østergaard til en moderne version af Visdomsrådet, hvor deltagerne kan give inspiration og dele ud af deres visdom - og dermed påvirke den førte politik. Alle er velkomne og alle deltagere indgår i otte grupper, der gennem otte unikke perspektiver belyser temaet for at skabe indsigt. Der genereres konkrete anbefalinger, som præsenteres og indgår i en efterfølgende talent-debat med politikere, erhvervsledere og aktører fra den danske uddannelsverden.
Visdomsrådet faciliteres af Carl Damm og Pluss Leadership for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
Tid og sted:
Folkemødet på Bornholm fredag den 15/6 kl. 09.00-11.00
Danchells Anlæg, "Ungdommens Debattelt", Strandvejen 14, 3770 Allinge.

Flere nyheder

