Pluss på plads
Tir 30. Nov 04 - 13:49

Pluss på plads
Fredag den 1. februar 2002 trak alle i Pluss Leadership i arbejdstøjet for at flytte ind i vores flotte, nyistandsatte lokaler i Frederiksgade 72A i Århus.

Vi har indrettet os lyst og let i et åbent rum, der først og fremmest er indrettet til den fleksibilitet, der kendetegner en virksomhed som Pluss Leadership.

Mandag den 4. februar var første rigtige arbejdsdag, hvor overalls’ene var skiftet ud med jakke og slips, og computere og telefoner forbandt os med omverdenen.

Mens håndværkerne listede omkring og ordnede de sidste detaljer, kunne vi sætte os til vore nye skriveborde og begynde at fornemme stemningen af 2-3-4-5 personer, der hver især kommunikerer ud af huset og på tværs i rummet.

Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag, og vi er da heller ikke 100 % på plads – men næsten. Vi er så meget på plads og så tilfredse med resultatet af arkitektens og alle håndværkernes anstrengelser, at vi ikke tøver med at invitere vores kunder og øvrige forbindelser til at kigge ind, hvis vejen falder forbi.

Ind ad porten og 2. dør på venstre hånd. Skiltet er bestilt…
 

Oversigt
SENESTE NYT
23. Maj 2013
Certificeringer, management og teknik i en pakke til forsyningsvirksomheder
Læs mere
6. Maj 2013
Aarhus kontoret i store lyse lokaler i H. H. Seedorff Stræde
Læs mere
11. April 2013
3.000 læsere af vores nye forum for offentlige bestyrelser
Læs mere
 
Pluss Leadership A/S   +45 7026 5126   post@pluss.dk