Nyt medlem til din bestyrelse?
Pluss Leadership arbejder målrettet med bestyrelsesudvikling. Herunder analyser og evalueringer af bestyrelser, afholdelse af bestyrelsesseminarer og strategiudviklingsprojekter m.m. Vi oplærer vores yngre medarbejdere til at blive dygtige konsulenter, og gør meget ud af, at de kan skabe stor værdi for vores kunder.
Da netop governance og bestyrelsesudvikling er et af vores kerneområder, har vi fundet det naturligt i et vist omfang at tilbyde vores yngre konsulenter som medlemmer i bestyrelser, så de har mulighed for at få endnu mere erfaring, at skabe værdi og bruge deres teoretiske viden i praksis. Deres motivation og store faglige viden, samt det at de udspringer af et miljø med erfarne konsulenter, der kan coache i bestyrelsesspørgsmål, betyder, at de i høj grad vil kunne bidrage til værdiskabende bestyrelsesarbejde i mange typer virksomheder og selvejende institutioner.
Mangler du et bestyrelsesmedlem med kompetencer og viden inden for:
- Strategiudvikling (herunder vækst- og konkurrencestrategi)
- Organisationsudvikling
- Professionelt bestyrelsesarbejde
- Strategiske evalueringer og analyser
- Kultur, kommunikation og samarbejde
Vores konsulenter har alle minimum 2 års erfaring og et omfattende netværk qua deres ansættelse i Pluss. Deres ledelseserfaring er begrænset, men alle arbejder med et stort ansvar for leverancen af en række større opgaver.
Sektorerfaring omfatter: Uddannelsessektoren, Kultursektoren, små og mellemstore virksomheder, finansbranchen, forsikringsbranchen, virksomheder/organisationer inden for oplevelsesøkonomi, landbrug- og fødevareindustrien m.m.
Kontakt direktør Jørgen Ulrik Jensen for mere information på e-mail: juj@pluss.dk eller telefon: 4059 2355.



